Ny medlemsportal

Så kan vi "slå dørene op" for vores nye hjemmeside. Indholdet er nogenlunde det samme som tidligere, men hjemmesiden er nu integreret med medlemsmodul og tilmelding til f.eks. saunagus. Du bør sætte dig ind i de vigtigste nyheder og forskelle der har betydning for dig som medlem. De er følgende:

1. Opdatering af mail-adresse: Får du ny mail-adresse er det DIT ansvar at opdatere medlemsportalen med den nye mail-adresse. Ellers kan vi ikke komme i kontakt med dig. Se ⇨ INSTRUKS MEDLEMSPORTAL

2. Kontingentopkrævning og venteliste. Som medlem eller på venteliste vil du fremover få kontingentopkrævning (eller tilbud om medlemsskab) på din mail og skal betale via vores online betalingsløsning. Hvis du ikke betaler rettidigt vil du automatisk blive udmeldt eller fjernet fra ventelisten. Se her hvorledes vi håndterer det: ⇨ BLIV MEDLEM

3. Betaling for børn og gæster. Betaling for børn og gæster foregår fremover via vores online betalingsløsning her på portalen. Vi hænger QR-kode op i saunaen og ellers kan du se her: ⇨ BØRN OG GÆSTER BADEGEBYR

4. Tilmelding til arrangementer, f.eks. saunagus. Fremover vil tilmelding og betaling for vores aktiviteter ske via vores online betalingsløsning her på portalen. Og IKKE længere via facebook. Se TILMELD for yderligere.

Vi håber at du vil tage godt i mod vores nye medlemsportal.

Vh Bestyrelsen