Der afholdes ordinær generalforsamling den 26/4-23 kl 19-21 i Røde Hus på Nordstranden i Veddelev. Der er jævnfør vedtægter fremsendt officiel indkaldelse via mail hvor man kan læse de nødvendige formaliteter. Vel mødt!
Generalforsamling
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Kære medlem af Veddelev Vinterbadning.
Vi indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 19. september, kl 18.30-19.30. Generalforsamlingen afholdes i Roskilde Fjords Kajakklub i Brinchhjemmet, Strandvejen 18 i Veddelev. I det følgende kan du læse om dagsorden, regler for fuldmagter og et efterfølgende informationsmøde om sponsorer.
Ekstraordinær Generalforsamling
Dato/Tid: Onsdag D. 19. september kl. 18:30-19:30
Sted: Roskilde Fjords Kajakklub i Brinchhjemmet, Strandvejen 18 i Veddelev
Dagsorden ekstraordinær generalforsamling:
- Status
- Behandling af to forslag fra bestyrelsen
- Eventuelt
Bestyrelsen vil indlede med at fortælle om status på projektet og hvorledes vi forventer etablering af vores vinterbadefacilitet kommer til at ske. Dernæst behandles de to nedenstående forslag fra bestyrelsen:
Forslag 1
Hævelse af indskuddet fra 350 kr. til 1000 kr.
Vi har et meget ambitiøst mål om at åbne for badning allerede denne vinter. Vi har brug for flere midler her og nu, for at kunne arbejde effektivt på etablering. Når vi senere forhåbentlig har fået midler fra diverse fonde og sponsorer, påtænker vi at udligne dele af det indbetalte indskud i kontingent.
Forslag 2
Give bestyrelsen tilladelse til at indgå en flerårig finansiering af etableringen (sauna, trappe og sikkerhedsudstyr), og muligvis optage lån til etableringen.
For at få glæde af saunaen allerede i kommende vinter har vi brug for at kunne arbejde med en finansieringsmodel der strækker sig over flere sæsoner. Det kan indebære, at vi skal optage et lån.
Vi arbejder med flere forskellige muligheder for finansiering. Vi har ansøgt Nordea fonden og Tryg fonden om midler til etablering, i alt 420.000 kr. Vi modtager først svar på ansøgningerne hhv. d. 31/10 og d. 31/12.
Derudover kommer indskud fra medlemmer, tilskud fra kommunen, sponsorater og private donationer.
Øvrig information:
Hvis du IKKE har mulighed for at deltage i den ekstraordinære generalforsamling, så kan du sende en fuldmagt med et andet medlem. Hvert medlem kan medtage 1 fuldmagt fra et andet medlem.
Umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling afholder vi et informationsmøde for mulige sponsorer og andre interesserede. Skriv endelig til os, hvis du kender nogen vi skal invitere.
Vi har endelig fået en bankkonto og vil efter den ekstraordinære generalforsamling udsende mail vedrørende indbetaling af indskud.
Vi glæder os til at se så mange som mulig.
Bedste hilsner
Bestyrelsen
Hanne, Ulla, Tim, Uffe og Lone
Generalforsamling
Stiftende generalforsamling
Der afholdes stiftende generalforsamling i Veddelev Vinterbadning fredag den 4. maj 2018 kl 19.00 i Veddelev Børnehus, Baunehøjvej 50.
Alle er velkomne!