Sæson afslutning SØNDAG d. 31/3 kl 16:30

Kære alle medlemmer og sponsorer,

Vores sæson slutter på søndag.
Vi håber at RIGTIG MANGE af jer vil komme og sige på gensyn, skåle og lave lidt teamwork med optagning af trappe, rengøring af trappe, måtter og sauna.

Skål og teamwork starter kl 16:30 og kan klares meget hurtigt, hvis vi er mange 🙂
Absolut sidste pind lægges i ovnen kl 15:00.

Bad alt det i kan nå indtil da og tag gerne brænde med hvis du har noget.

Bedste hilsner 
Bestyrelsen

Generalforsamling 26/3-19 kl 19-21

Kære Medlemmer. 


Vi indkalder hermed til generalforsamling tirsdag d. 26. marts kl 19:00-21:00.

Vi har igen lånt Kajakklubbens lokale i Brinchhjemmet, Strandvejen 18, Veddelev. Vi tænder saunaen så den er varm fra kl. 17:00, så der kan bades inden mødet.

Vi har 2 forslag til vedtægtsændringer, som er beskrevet nedenfor. 

Hvis du ikke kan komme til generalforsamlingen så send din fuldmagt med et andet medlem. Hvis du ikke lige kender nogen, der kan tage den med, så skriv til os, vi hjælper gerne.

Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Registrering af fremmødte

4. Valg af stemmetællere


5. Bestyrelsens beretning. 


6. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 


7. Fremlæggelse af budget 


8. Behandling af indkomne forslag 


9. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr 


10. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 


11. Valg af revisor og revisorsuppleant.

12. Eventuelt 


Forslag til vedtægtsændringer:


1. Tilføjelse af suppleant til bestyrelsen. Bestyrelsen ønsker at forsætte med 5 bestyrelsesmedlemmer, men at udvide bestyrelsen med en suppleant.


2. Tidspunk for afholdelse af generalforsamling. Bestyrelsen ønsker at øge fleksibiliteten med hensyn til tidspunkt for afholdelse af generalforsamlingen, så der er mulighed for at afholde generalforsamling i marts eller april måned.

Vi glæder os!

Bedste hilsner
Bestyrelsen