Kære alle medlemmer, ventelistevenner og sponsorer,

TAK for jeres tålmodighed og tro på projektet. Det har holdt os til ilden, og nu sker der for alvor noget.

LØRDAG D. 16/2 kl. 14 Indvier vi vinterbadning på Veddelev Havn! Sæt kryds i kalenderen og kom og få et dyp. Vi klipper snoren over kl 14. Vi sender flere detaljer senere. 

Trappen: Bliver leveret i kommende uge og monteres, så der kan bades fra søndag d. 10/2. Til de seje er der mulighed for et koldt dyp uden sauna fra denne dag.

Saunaen: Bliver leveret i uge 7 (om alt går vel). 

Strøm: Vi har aftalt med VSB, at vi køber strøm af dem i denne første korte sæson. (TAK VSB!!!) 

Økonomi: Vi har nedsat en fundraising/sponsor gruppe, som består af 4 aktive medlemmer. 

Hjemmeside: Vi har opdateret vores hjemmeside med nyt look og flere informationer. www.veddelevvinterbadning.dk

Vi glæder os!!

Bedste hilsner Bestyrelsen

Kategorier: Nyt fra bestyrelsen